Emballage og forsendelse

Dine varer vil så vidt muligt blive sendt til dig i genbrugsemballage – altså papkasser, som allerede én gang har være i brug. Jeg sikrer mig selvfølgelig, at kassen er pæn, ren og egnet til garn. Jeg har valgt at forsende varerne sådan af flere årsager, men den vigtigste er, at emballage – på lige fod med den vare, man køber – bliver produceret, transporteret og opbevaret. Hvis jeg undlader at forbruge emballage, så her jeg gjort min egen lille del til at mindske vores aftryk på Moder Jord.

Måske kan du finde endnu en måde at genbruge kassen på, når den kommer hjem til dig.

Noget af garnet ligger i plastikposer, når det sendes til mig. Hvis det er nødvendigt at pakke garnet yderligere ind, når jeg skal sende det videre til dig, bruger jeg disse poser. Det betyder altså, at skulle der stå noget på posen om garnets mærke, farve eller andet, så er det ikke ensbetydende med, at det er det samme, der er i posen. Det er banderolen, der fortæller, hvilket garn der er tale om.

Forsendelse koster kr. 33,- og leveres til nærmeste udleveringssted. Ved ordrer over kr. 300,- er der fri fragt. Du kan også vælge at hente dine varer her. Så giver jeg en kop kaffe.